Det er en helt særlig oplevelse at gå på vadefladen, omgivet af horisont, himmel og plukke øster og tang til at spise. På turen får I mulighed for at samle Stillehavsøsters, muslinger og tang, samtidig med at I oplever Vadehavet, Nationalparken og Verdensarven. Vi har naturligvis en Rømø-urtesnaps med i rygsækken, til at skylle oplevelsen ned med og naturvejlederen giver gerne råd og vejledning om tilberedning af råvarerne.
På denne tur mødes vi på betalingsparkeringspladsen ved diget. Fortæring af østers er på eget ansvar. Læs mere om østers her: Nationalpark Vadehavet/østers
Naturcentret har med 1 dags varsel, ret til aflysning af turen grundet vejret. Her refunderes turprisen, dog ikke billet/transaktionsgebyrer. For refundering af billet, skal afbud ske senest 14 dage før turstart.