-???-
"Grænseoverskridende naturoplevelser langs Vestkysten"
Naturenter Tønnisård på Rømø og Naturkundemuseum Niebüll har i fællesskab søgt midler hjem til projektet, der bliver finansieret af Interreg 4A midler. ( Flere informationer finder du på: http://www.interreg4a.de/wm229714 ) Projektet går ganske kort ud på at samarbejde om nye udstillinger, udarbejdelse af infokort og foldere samt sætte fokus på naturen i grænselandet. Der arbejdes med projektet under den fælles overskrift "Grænseoverskridende naturoplevelser langs Vestkysten".
Målet med fornyelsen af udstillingen er både at formidle områdets natur og naturfænomener og samtidig også at vise besøgende de mange muligheder for naturoplevelser, der findes i området "Sydtondern" og det sydvestlige hjørne af Danmark.
Gæsterne opfordres til at søge naturoplevelser uden for byen, derfor skal det nye samarbejde også bidrage med råd og ideer til gæster, der planlægger ferie i området.
De to centres moderne udstillinger skal, når de står færdige i april 2013, afspejle Vestkystens særprægede natur og kultur og mangfoldighed af arter og landskaber. Der arbejdes derfor med tre forskellige arbejdspakker:
1. udvikling af dansk-tysk udstilling opbygget i moduler
2. informations- og vidensformidling om naturen og
3. udvikling af grænseoverskridende arrangementer og aktivitetstilbud
Projektet skal både være med til at udvikle netværket af relevante aktører i naturområdet, sikre udviklingen af tilbuddenes kvalitet og højne bevidstheden om områdets enestående natur.
Lige nu er Vestkysten i region Syddanmark og Slesvig mest kendt for sit enestående vadehav. Det er projektets mål at synliggøre sammenhængen mellem vadehav og bagland og øge opmærksomheden på hele Vestkysten, der rummer store naturværdier.
Desuden rykker de samarbejdende institutioner sig i forhold til deres funktion i Regionen. Naturkundemuseet i Niebüll og Naturcenter Tønnisgård på Rømø ønsker være stederne hvor der bidrages med oplevelser, der er deltagelse i og planlægning af ture med stor oplevelsesværdi for deltagerne. Centrene kan i høj grad bidrage til at synliggøre naturværdierne og mangfoldigheden af områdets særlige karakter. Centrene kan medvirke til at øge nysgerrighed og forundring og lede ture således, at naturens værdier synliggøres, bliver vedkommende og giver oplevelser til erindring.
I arbejdspakke 1 bliver der til Naturcenter Tønnisgård og Naturkundemuseeum Niebüll, udviklet og etableret moderne udstillinger i et koncept der gør at enkelte dele af udstillingen kan byttes og/eller udskiftes af andre moduler. Udstillingerne retter sig mod naturrummet i grænseområdet og omkring centrene. Udstillingerne vil være tosprogede med enkelte engelske indslag. Indholdet vil belyse områdets særprægede natur og kultur.
I arbejdspakke 2 arbejdes der med informations- og vidensformidling af natur og kultur. Det hele her handler om at skabe et netværk mellem institutioner og blandt borgere/ gæster at skabe en forståelse for området via informationsmateriale. Der er planlagt en udvidelse af den allerede eksisterende tyske naturguide til en tysk-dansk guide for hele området. Desuden skal der fremstilles et landkort, hvor særlige områder og udflugtsmål er markeret.
I arbejdspakke 3 videreudvikles det grænseoverskridende samarbejde. Målet er at føre danske og tyske gæster sammen for derigennem at øge befolkningskontakten og fremme muligheden for udveksling og det "at mødes på tværs af grænser".
Arbejdet med udstillingen foregår i etaper parallelt med de øvrige opgaver, således at begge projektpartnere kan holde deres udstillinger åbne i det meste af projektperioden. For vores vedkommende arbejder vi her i vinteren 2011/12 på finkonceptet sammen med landkortet og naturfoldere. Sommeren går med travlhed for udstillingsformet og vi skal have styr på alle de løse ender, arbejde med GPS og audiofiler og så i slutningen af året pilles den eksisterende udstilling ned og i løbet af vinteren bygges den nye udstilling op, så den er klar til åbningen i påsken 2013.