KIRKEN FORTÆLLER

Sct. Clemens Kirke afspejler både Rømøs, Sønderjyllands, Danmarks historie og verdenshistorien.

Vi skal se de imponerende kommandørsten på kirkegården og de unikke hattekroge og lysekroner inde i kirken. De fortæller om en periode i Rømøs historie med stort økonomisk og kulturelt overskud. Det var dengang i 16- til 1800-tallet, hvor en stor del af øens søfolk sejlede som Kommandører ombord på hval- og sælfangerskibe i Ishavet.

En mindesten, en udsmykning på kirketårnet og to dannebrogsflag i kirken fortæller om perioden fra 1864 – 1920, hvor Rømø var under preussisk styre.

En mindetavle og nogle soldatergravsten over faldne fra en række nationer fortæller om, hvordan 1. og 2. Verdenskrig prægede livet på øen.

Og uret i gavlen ved indgangen til kirken siger noget om turismens betydning for Rømø, for værket i uret kommer fra det gamle badehotel i Lakolk.

Den brede sandstrand ud mod Vesterhavet har i mere end hundrede år trukket turister til øen – og henved 80.000 af dem vælger hvert år at besøge Sct. Clemens Kirke. 

VARIGHED
Ca. 1,5 time

PRIS
Voksen 95 kr.
Børn 45 kr.

JAN   FEB   MAR   APR   MAJ   JUN   JUL   AUG   SEP   OKT   NOV   DEC

BOOK HER

Reservationen er først gældende når du modtager en mail retur fra os.