Kom På Lejrskole på Rømø » Tønnisgård.dk
Toennisgaard lejrskoler 4

Lejrskole ved Vadehavet med Naturcenter Tønnisgård

En lejrskole på Rømø er noget helt særligt. Her hos Naturcenter Tønnisgård inviterer vi jer til at opleve Vadehavet helt tæt på – med sand mellem tæerne, historier fra bunkers og aktiviteter i naturen, der giver fagligheden liv.

Lejrskole i Jylland tæt på Tønder og Rømø

Tønnisgård ligger midt i Nationalpark Vadehavet – et af Danmarks mest unikke naturområder. Vi byder derfor velkommen til lejrskoler i Danmark, der ønsker en helt særlig oplevelse.

Så er I en lejrskole i Tønder, lejrskole på Rømø eller generelt en lejrskole i Jylland, er I landet det helt rigtige sted.

Skræddersy jeres program med os

Nogle har allerede fundet et overnatningssted og leder efter oplevelser til programmet. Andre starter med at planlægge aktiviteter og søger derefter efter en base. Uanset hvor I er i planlægningen, hjælper vi jer med at forme en lejrtur, der passer til netop jeres klasse.

Lejrskoleaktiviteter med både natur og historie

Et typisk forløb hos os indeholder både en tur til Vadehavet og en oplevelse i bunkers. Kombinationen rammer bredt og fungerer for både mellemtrinnet og udskolingen.

Vi tilknytter forløbene til undervisningsmateriale fra Mitvadehav.dk, så I får stærke faglige koblinger til blandt andet natur og historie. Mitvadehav.dk er Nationalpark Vadehavets læringsportal, hvor I finder mere end 180 gratis opgaver og forløb som I kan arbejde med før, under og efter lejrskolen.

Turene kan tilpasses jeres behov, så kontakt os gerne for at skræddersy en lejrskole eller hyttetur med det helt rigtige indhold.

Besøg hjemmesiden MitVadehav.dk

Flere lejrtur aktiviteter med natur, bevægelse og nysgerrighed

En lejrtur hos Tønnisgård kan også byde på andet end Vadehavet og bunkers. Her kan I sammensætte et program med både hænder, hoveder og hjerter i spil.

Giv eleverne mulighed for at gå på opdagelse i krible-krable-livet på land, til vands og i luften – eller lad dem fange rejer på en rejefangsttur. I kan også lave mad over bål, tage på havfaldstur, dykke ned i madlavning, eller fordybe jer i det liv, der gemmer sig i vandkanten. Aktiviteterne giver plads til nysgerrighed og bevægelse og kan tilpasses både alder og fagligt fokus.

Her er der mulighed for at skabe en aktiv lejrskole, hvor eleverne mærker naturen, forstår sammenhænge og får oplevelser, der sætter spor.

Pakkeliste til lejrskole ved Vadehavet

Det danske vejr kan være frisk – især ved kysten – men det stopper ingen fra at få en fantastisk tur. Her er en praktisk pakkeliste til lejrskole, når I besøger os.

Vindtæt tøj – nødvendigt på alle årstider

Gummistøvler eller bare tæer til strandturen

Skiftetøj – især bukser, kan nemt bliver våde

Lommelygte (eller mobil med lys) til bunkersturen

Eventyrlyst og godt humør

Klar til at planlægge jeres lejrskole?

Tag kontakt til os på Naturcenter Tønnisgård på tlf 74 75 52 57 og få hjælp til at sammensætte en lejrskole i naturen, hvor eleverne lærer, oplever og husker. Her finder I både lejrskole attraktioner, faglig viden og en tryg base midt i det vilde – klar til både børn og voksne.

Send mail