Rømø ligger lige midt i Nationalpark Vadehavet, som med sine 1459 km2 er Danmarks største nationalpark. Langt den største del af Nationalpark Vadehavet, omkring 80 procent, er havområder. Landområderne udgør cirka 300 km2 og tæller blandt andet Rømø og naboøerne Mandø, Fanø og Langli foruden Marbækområdet nord for Esbjerg, halvøen Skallingen, nogle ådale og en række marskområder, hvor Ribemarsken og Tøndermarsken er de største. Samlet set indeholder Nationalpark Vadehavet således en række karakteristiske landskabstyper som vadeflader, højsande, strandenge, strande, klitlandskaber, heder, marsk og gest-områder.
Forskellen mellem lavvande og højvande ligger i gennemsnit på godt halvanden meter, og tidevandet er den helt store motor i Vadehavet. To gange i døgnet strømmer en milliard kubikmeter vand ind i og ud af den danske del af Vadehavet. Tidevandet oversvømmer de vidtstrakte vadeflader og skaber sammen med sollyset en enorm biologisk produktion – i første omgang af mikroskopiske alger, som er fødegrundlag for myriader af orme, muslinger, snegle og krebsdyr.
Så selv om vadefladen ved første øjekast ser død og ensformig ud, er det på ingen måde tilfældet De fleste dyr lever blot nedgravet i bunden og har tilpasset sig de store udsving i temperatur, strøm og fugtighed.
De enorme mængder af bunddyr skaber fødegrundlag for et meget rigt dyre- og fugleliv. Således kommer cirka 12 millioner vadefugle, gæs og ænder forbi Vadehavet hvert år på deres træk mellem ynglepladserne mod nord og overvintringspladserne mod syd. Vadehavet er også opvækstområde for en stor del af Nordøens fiskebestand, og øverst i fødekæden finder man sælerne – og mennesket.
Nationalpark Vadehavet er dog ikke kun natur. Historisk er der spor efter mennesket helt tilbage til oldtiden, og en af nationalparkens perler, Ribe, er som bekendt Danmarks ældste by. I det hele taget finder man i vadehavsområdet en meget rig kulturarv og en stærk levende kultur. Den maritime kulturarv med særlige bådtyper tilpasset de lavvandede farvande og stærke sejltraditioner er et helt og stort kapitel for sig. Områdets egenart afspejler sig også i en ganske særlig bygningskultur, som man både finder på Rømø og de andre øer og på fastlandskysten.
Besøg Nationalpark Vadehavets hjemmeside
Vadehavet er ikke kun nationalpark - det har også status som verdensarv. Faktisk udpegede FN-organisationen UNESCO allerede i 2009 Vadehavet som verdensarv, men i første omgang gjaldt det kun den tyske og den hollandske del. Fem år senere, i juni 2014, blev også det danske vadehav en del af den samlede udpegning, og det er en vigtig pointe, at vi deler verdensarven med Holland og Tyskland: Tre lande – én verdensarv.
Vadehavet rummer de største sammenhængende tidevandsflader noget steds på kloden. Området, der strækker sig ca. 500 kilometer fra Blåvandshuk i Danmark til Den Helder i Holland, er præget af kolossal dynamik, hvor tidevandet og vinden konstant forandrer landskabet. Samtidig er Vadehavet af afgørende betydning for en lang række dyre- og plantearter, og den biologiske mangfoldighed er enorm. UNESCO karakteriserer det som enestående universel værdi. Udpegningen af Vadehavet som verdensarv er også en anerkendelse af det arbejde, som Danmark, Tyskland og Holland i over fire årtier har gjort for at beskytte området.
Afgrænsningen af Verdensarv Vadehavet følger mange steder afgrænsningen af Nationalpark Vadehavet, men der er også afvigelser. Verdensarven omfatter stort kun hav og vadeflader, mens nationalparken også omfatter landområder som fx Rømø og Tøndermarsken.
Læs mere om Verdensarv Vadehavet