Et nyt kapitel begynder:
Tønnisgård bliver til et nyt oplevelsescenter i 2028
I 2028 slår vi dørene op til et helt nyt og moderne formidlingscenter på Rømø. Vores mission er klar: Vi vil give vores gæster en dybere og mere levende forståelse af, hvorfor Vadehavet er udpeget som UNESCO Verdensarv.
Der er store ting i vente, og du kan følge hele rejsen her på siden.
Hvad kan du glæde dig til?
En ny, interaktiv udstilling: En sanselig og hands-on udstilling, hvor både børn og voksne kan udforske Vadehavets unikke dynamik, dyreliv og kultur.
Nyt og unikt byggeri: Et arkitektonisk vartegn, der smelter sammen med det omkringliggende landskab og skaber rammerne for fremtidens naturformidling.
Restaurering af vores gamle kommandørgård: Vi vækker den historiske kommandørgård, Tønnisgaard, til live igen, så kulturhistorien og fortællingen om hvalfangerperioden står knivskarp side om side med den nye naturformidling.
Vi flytter midlertidigt til Havneby
For at gøre plads til det nye byggeri forvandles området omkring Tønnisgård inden længe til en byggeplads.
Men vi lukker ikke af den grund! Vi rykker midlertidigt ned på havnen i Havneby, hvorfra vi fortsætter vores aktiviteter, ture og formidling i hele byggeperioden.
Følg med bag kulisserne
Opførelsen af det nye center bliver en spændende rejse, og vi vil have dig med undervejs. Her på siden vil vi løbende holde dig opdateret.