Vil I lave et firma arrangement, der bliver husket af medarbejderne, ledergruppen eller nøglekunderne, så brug naturen som møderum. Vi tilbyder skræddersyede firmaarrangementer med afsæt i den fantastiske natur på Rømø og fællesskabet omkring aktiviteter som fx sankning og madlavning. Der er masser af tid til uformel snak og reel mødeaktivitet. Og i rammer, der er ud over det sædvanlige har de gode idéer det med at boble.
Skal maden bestå af et måltid I selv har sanket?
Sammen går vi ud i Rømøs smukke natur og sanker ingredienserne til et måltid med udgangspunkt i Rømøs smagsfulde spisekammer. Vores naturvejledere fortæller om den enestående natur i og ved Vadehavet – en natur, der er udnævnt til både nationalpark og UNESCO verdensarv.
Sammen tilbereder vi maden i vores hyggelige og rustikke bålhytte, hvor alle deltager kan nyde et lækkert måltid med lokale råvarer fra naturen.
Årstiden bestemmer menuen
Vadehavshotdogs (maj til september): Vi sanker salturter på strandengen og kombineret med med lammepølser fra Rømø-slagteren grillet over åben ild og hjemmebagte brød så har vi en lækker vadehavshotdogs. Urterne fra strandengen bliver brugt til ’syltede agurker’, ’remulade’ og ’sennep’ og hjemmelavet ketchup med vildtvoksende timian. (Vi har også veganske pølser.)
Rejefangst (juni til august): Vi tager på stranden og stryger hesterejer med rejehov. De kogte rejer kræver lidt pillearbejde men har en intens og kraftfuld smag. Rejerne kan også vendes i mel og krydderier og friteres i varm olie, bliver den til en lækker chips som kan spises hele. Fanger vi nogle gode strandkrabber, så smager vi også på dem.
Østers (oktober til april): Vi går på vaden og plukker østers. Vi smager rå østers i alle afskygninger og vi gratiner dem tilbage i bålhytte med alt fra ost, fløde, æbler, bacon og syltede rødløg.
Et hav af muligheder
Vi har mange forskellige aktiviteter i programmet og vi kan sammensætte et kort møde, en hel dag eller et længere forløb efter hvad I ønsker. Har I brug for at supplere med et mødelokale eller et teambuilding-element, så lad os høre. Og vi har samarbejdspartnere, som tilbyder overnatning og konferencefaciliteter på øen.
Ønsker I ikke sankning og madlavning, kan vi fx tage på en vadehavstur hvor I vil få mudder mellem tæerne og sandorme i hænderne. I kan mærke historiens vingesus, når vi går på opdagelse i bunkerne fra 2. verdenskrig. Eller vi kan blive indenfor og høre et foredrag om et emne I ønsker.
En tur der bidrager til jeres grønne regnskab (ESG)
Ønsker I aktiviteter som tæller med i jeres grønne profil, så kan vi kombinere turene med indlagt affaldsopsamling, hjælp til den smukke Ensianblåfugl eller insekthoteller og biodiversitet – altså et firmaarrangement, der hjælper naturen og tæller med i jeres ESG-regnskab.
Affald og havfald: På stranden, strandengen og heden medbringer vi affaldsposer. Havet bringer hvert år tonsvis af affald til Rømø og affaldet flyver ofte ind i klitterne og på heden. Når vi sanker urter, plukker østers eller fisker rejer kan vi lige så godt samle det affald op vi støder på. Det er en enorm hjælp for naturen og dyrelivet og er med til at reducere mængden af plast og mikroplast i naturen.
Hjælp den sjældne Ensian blåfugl: Med arbejdshandsker og håndsave skaber vi lysåbne arealer på heden. Det skaber optimale levebetingelser for de små grupper af Ensianblåfugle, der er en smuk og truet sommerfugleart ved Vadehavet. 10 mand kan på en halv time gøre en enorm forskel. Og historien om sommerfuglen er helt fantastisk – den fortæller vi også.
Biodiversitet og insekter: Sammen bygger vi insekthoteller som skaber fine levesteder for bier, biller og alle de andre insekter som naturen er afhængig af. Deltagerne bygger et insekthotel til at tage med hjem og et, der sættes op i skoven tæt på Tønnisgård. Det giver bedre biodiversitet ved Vadehavet og hjemme hos medarbejderne. Vi fortæller om vigtige arter og naturens sammenspil mellem planter og insekter.
Vild med vilje: Vi laver et minikursus i ’Vild med vilje’. Vi forbereder et lille område til mere biodiversitet og vi snakker og arbejder med frøblandinger, udpint jord, kvashegn og andre elementer, der giver bedre levevilkår og mere biodiversitet. Deltagerne får en viden som de kan tage med hjem og bruge i deres egne haver eller på virksomhedens arealer.