Tønnisgaard er ikke bare rammen om vores naturcenter; det er en bygning, der emmer af Rømøs dramatiske historie. Gården har rødder helt tilbage til ca. 1625, hvor den blev bygget af Peder Pedersen, og den har siden da været vidne til alt fra hvalfanger-eventyr til bankdrift.
Fra Kommandørgård til landbrugsgård
Gården har været i hænderne på 17 forskellige ejere genne tiderne.
Oprindeligt var Tønnisgaard blot et hus med en køkkenhave, men blev senere rammen om en kommandør slægt – Tønnis familien. En Kommandør var kaptajnen på de store hvalfangerskibe, der fra omkring 1650 og ca. 200 år frem sejlede op til ishavet ved Grønland på jagt efter olie til Europas lamper.
I 1855 og frem gennemgik bygningen en stor forvandling. Den daværende ejer, Chresten Jørgen Pedersen, rev den gamle gård ned og genopbyggede den i sin nuværende stil som en solid landbrugsgård. Den er i 1863 og 1873 knopskudt med forskellige udvidelse på staldlængen.
En slægt af hvalfangere og sæljægere
Tønnisgaard har huset nogle af øens mest succesrige søfarere. Navnet "Tønnis" stammer fra kommandør Hans Hansen Tønnis, der i midten af 1700-tallet sejlede fra Hamborg til Grønland.
Selvom vi ofte taler om hvalfangst, var det faktisk også sælerne, der skabte velstanden. Hans Hansen Tønnis og hans sønner hjemførte over 53 år svimlende 120.000 sæler og 116 hvaler.
Klassisk nordfrisisk byggestil
Bygningen er et skoleeksempel på nordfrisisk byggestil, skabt til at modstå de barske forhold ved Vadehavet. Gården har den typiske T – form, hvor den nord-syd vendte staldlænge, har skabt læ for vestenvinden for den øst-vest vendte beboelse længe.
Der er mange fine detaljer ved sådan en gammel gård, prøv at gå på opdagelse efter dem og find fx:
- Den karakteristiske udbygning over indgangsdøren, kaldes et argengaf og er ikke kun til pynt – det er en gammel flugtvej. Hvis det stråtækte tag brød i brand, ville konstruktionen lede det brændende strå ud til siderne, så beboerne kunne komme sikkert ud.
- Initialerne over den pæne indgangsdør, C.J.P og B.P, står for Chresten Jørgen Pedersen og hans hustru Bodel Pedersen som byggede Tønnisgaard i den form vi kender i dag
- Det store egetræ, som fungerer som gårdens naturlige lynafleder – et såkaldt lyntræ. Træet viste for alvor sit værd i sommeren 2015, hvor et voldsomt lyn slog direkte ned i det. Selvom barken flængede og teknikken i huset kortsluttede, reddede træet det gamle stråtag fra at gå i brand.
- Find de forskellige årstal på gavlene, og se hvilke dele der blev bygget først
Et hus med mange liv
I 1953 flyttede Christian L. Ratenburg fra Tønnisgaard, og han var den sidste der brugte stedet som privat bolig. Siden har gården været brugt af Landbrugsministeriet, sparekassen og turistforeningen. Og i Juni 1992 åbner Naturcenter Tønnisgaard, og siden har stedet fungeret som et museum og naturcenter.
Så med andre ord den flotte tolængede stråtækte gård er smukt restaureret og en oplevelse i sig selv.
