Kom med ud og opdag hvorfor vadehavet er natur i verdensklasse

Vadehavet er udpeget til UNESCO verdensarv - natur der er umisteligt for menneskeheden. Men hvorfor er mudderfladerne, der ved første øjekast ikke ser ud af meget, helt unikke? Det kræver en forklaring og at man dykker ned under overfladen. Så tag med på en vadehavstur og få svar på hvorfor de mikroskopiske kiselalger er nøglen til vadehavets mangfoldighed, hvordan der kan være føde nok til 10-12 millioner trækfugle, hvordan en sandorm kan leve af at spise sand og meget andet.