Radaranlægget Robbe Nord – Midt i Tvismark plantage

I krigens sidste år blev den strategiske og topmoderne radarstilling "Robbe Nord" opført i den nordlige del af Rømø. I dag ligger resterne af anlægget gemt i skovbunden – heriblandt bunkere til radaranlæg, lyskastere og luftværnskanoner. Vi har nøglen til dem og over 30 års erfaring med at formidle de historier de gemmer på.

Til nogle bunkers går man direkte ind gennem en dør – mens andre kræver lidt mod: Ét sted må man nemlig kravle gennem et smalt udluftningsrør for at komme ind.