
Det er en helt særlig oplevelse at gå på vadefladen, omgivet af horisont, himmel og plukke øster og tang til at spise. Tag med vores naturvejleder ud til østersbankerne ved Rømø. På turen får I mulighed for at samle Stillehavsøsters og tang samtidig med at I oplever Vadehavet, Nationalparken og Verdensarven. Vi har naturligvis en hjemmelavet urtesnaps med i rygsækken, til at skylle oplevelsen ned med og naturvejlederen giver gerne råd om tilberedning af råvarerne.
Naturcentret har med 1 dags varsel, ret til aflysning af turen grundet vejret. Her refunderes turprisen, dog ikke billet/transaktionsgebyrer. For refundering af billet, skal afbud ske senest 14 dage før turstart.